Den 8.december 1960 står der skrevet i Snoldelev Menighedsråds protokol: "Menighedsrådet har med tak modtaget en alterdug, som fru Leonore Nielsen, Missionshuset har broderet og foræret Snoldelev Kirke. Dugen lægges på alterbordet til jul."
Tyve år senere begyndte fru Elly Elm, Elmegårdsvænget 6 at pusle med tanken om at sy en ny alterdug.
Elly Elm kendte og tog derfor kontakt til Leonore Nielsen samt den tidligere præstefrue i Snoldelev, fru Lilly Kristiansen, der havde overværet indvielsen af Leonores dug.
Sammen henvendte disse tre kvinder sig på menighedsrådets vegne til forretningen Kirkelig Kunst i København.
Her fandt man, hvad man søgte, nemlig råd og vejledning, men mere til. Man fandt i forretningens arkiver oven i købet det originale mønster for Leonores dug, og motivet til den nye alterdug var givet.
Elly Elm gik i gang med det store håndarbejde, og ved gudstjenesten i Snoldelev Kirke, den 30/6 1985, kunne man derfor indvi og tage den nye alterdug i brug.Elly Elm har således og på smukkeste vis videreført en gammel tradition i Snoldelev Kirke, idet de duge, der har prydet Snoldelev Kirkes alter sikkert alle er syet af en kvinde fra sognet.
I kirkebladet nr. 4 1985 skriver sogepræst; Karen Elise Nabe-Nielsen følgende:
En tråd er taget op af det, der var,
er blevet syet ind i det, der er,
for at række frem mod det, der kommer.
19.november 2006 tages endnu en alterdug med samme motiv som de foregående, i brug. Den er ligeledes klippet og syet af fru Elly Elm, som i en årrække boede i Sverige hvor hun døde i 2019.
Nu benyttes begge duge stadigvæk i Snoldelev Kirke.
Motivet for alterdugen:
Motivet for alterdugen, der dækker Snoldelev Kirkes alterbord, er en række hjulkors
[1] Hjulkors:
Der synes at være en sammenhæng mellem det urgamle, hedenske solsymbol og det kristne kors.Oprindeligt afbillede vore forfædre solen som den rullende skive, de så ”fare” hen over himlen. Først uden, siden med fire eger/ben. Solsymbolet findes således på nordiske
runestene. (Snoldelevstenen har tydeligt indtegnet et solsymbol.)Da Norden blev kristnet, overtog man uden videre dette gamle solsymbol og gjorde det til Kristi sejrskors.
Det græske kors ( hvor de fire korsarme er lige lange) menes oven i købet at kunne være udviklet af hjulkorset. Hjulet er fjernet, og de fire eger er blevet til et kors.
Indvielseskors/konsekrationskors:
Ved indvielse af en kirke tegnede biskoppen med vievand eller olie 12 hjulkors (indvielseskors) på kirkens vægge, svarende til de 12 disciple/apostle. Disse kors blev siden bemalede, og ofte placerede man en lysestage i korsets midte. Ovenover eller ved siden af indvielseskorset maledes ofte en apostel.
Ifølge en gammel tradition blev der desuden tidligere indridset 5 sådanne indvielseskors i alterbordet. Et i midten og et i hvert hjørne af alterbordet, som symbol på Kristi fem sår.
Kilde: Frithiof Dahlby: Symboler og tegn i den kristne kunst & De heliga tecknens hemlighet. Symboler og attribut.