Romanske og ung-renaissancemalerier.

1) Kirkens nordvæg.

På kirkens nordvendte væg findes sparsomme rester af et romansk kalkmaleri. Det eneste, man kan se i dag, er venstre fod på to mænd. Den ene bærer en knælang kjortel og er iklædt en brun sko, den anden, der synes barfodet, bærer en lang hvid kjortel.

Kalkmaleriet er blevet ødelagt, da man fjernede den romanske kirkes flade loft og erstattede det med hvælvinger i 1300erne.

Foruden det romanske kalkmaleri findes der både på nord og sydsiden indvielseskors (hjulkors) i grå og røde farver.

2) Kirkens østvæg.

På kirkens østvendte korvæg findes et stort og sammenhængende kalkmaleri fra o. 1560. Grunden til, at man kan bestemme alderen på kalkmaleriet så præcist, er, at billedet er en efterligning af titelbladet i Chr. den 3´s danske Bibel, der udkom i 1550. Titelbladet er igen en efterligning, nemlig af Luthers maler Lucas Chranach´s billede fra 1530, kaldet: Syndefald og Forløsning.

Læser man kalkmaleriet fra venstre side, dvs. fra kirkens nordre side, vil man kunne se døden i form af et skelet skubbe til et menneskebarn, så det havner i (skærs)ildens luer.Oven over står Adam og Eva ved foden af kundskabens træ, hvor slangen snor sig ( i fryd) over at have lykkedes med fristelsen til at spise den frugt, som var forbudt at spise af. Adam og Eva har klædt sig i figenbladets robe.
Derpå ses Moses stå sammen med sin broder, Aron. I hænderne bærer han stentavlerne med lovens ti bud. Det er med andre ord Loven, Syndefaldet og Døden, der tegnes levende for den, der holder sig til billedets venstre halvdel.

Kalkmaleriets akse er et træ, der er brunt og vissent på den side, der vender mod nord, mens det er grønt og levende på den side, der vender mod syd.

Ved foden af træet sidder en fortvivlet mand og knuger hænder. Ved hans side mod syd står en mand, der opfordrende og trøstende peger over mod billedets sydside. På sydsiden findes Forløsningen og Nåden skildret i Jesu død og opstandelse. Sejren over djævelen og døden er vundet en gang for alle af Kristus. Han er stået op af sin grav, formet som en kiste, og bruger nu korset som sit våben i kampen mod djævelens kræfter. En kamp, der kan gengives i Grundtvigs ord: Guds fingrene grande slog kors for din pande, Guds enbårnes røst slog kors for dit bryst, thi skal ingen djævel dig skade.

Kalkmaleriet på Snoldelev Kirkes korvæg.

Sammenligner man Snoldelev kirkes Kalkmaleri med Lucas Chranachs billede og Titelbladet på Chr. den 3´s danske Bibel, vil man kunne se forskelle og ligheder, der tyder på, at kalkmaleriets mester som forlæg har haft begge billeder.

På Titelbladet er Døden til venstre i billedet skildret i form af et skelet, der ligger på en kiste. På Kalkmaleriet derimod, er Døden skildret i form af et skelet, der puffer et menneskebarn i (skærs- eller dommens-) ild[1]. Denne skildring af Døden finder sin lige i Lucas Chranach´s billede, hvor Døden i form af et skelet og Djævelen i form af en dragefigur i samarbejde og med en lanse stikker og presser et menneskebarn ind i nogle blodrøde luer.

Der er ikke tvivl om, at Kalkmaleriets mester her har valgt at kopiere Lucas Chranach, mens Titelbladets ophavsmand har valgt et mindre dramatisk billede på Døden.

Billedet af den regerende djævel (drage)og død (skelet) til venstre i Lucas Chranachs billede svarer til billedet i højre side af den overvundne djævel (drage) og død(skelet). Den korsfæstede Jesus har på billedets højre side besejret dem begge, lammet står på resterne af det, der en gang var en trussel mod menneskebarnet med sejrsfanen som sejrherre, og den opstandne og himmelfarne Kristus lyser sin velsignelse svævende mellem himmel og jord.

På kalkmaleriet i Snoldelev Kirke har vi samme tanke udfoldet, idet den opstandne Kristus på maleriets sydside med korset som våben stikker den død og djævel ihjel, som på maleriets nordside selv brugte en lanse som våben mod menneskebarnet. Kristus har gjort dødens lanse, korset, til sit eget livgivende våben.

Men hvor mesteren af kalkmaleriet i Snoldelev Kirke valgte at følge Lucas Chranach i hans skildring af døden og djævelen ( skelet og drage), vælger han at følge Titelbladet, når han skal skildre Jesu død og opstandelse. Dels står den korsfæstede Jesus begge steder, og i modsætning til Lucas Chranach, oven over den opstandne Kristus, dels skildres opstandelsens øjeblik og konsekvensen af denne begge steder, og i modsætning til Lucas Chranach, dramatisk, ved at vise hvordan Kristus på vej op af kisten ( graven) bruger sin sejrsfane/kors til at stikke døden ihjel. Hos Lucas Chranach er dette drama et overstået kapitel. Opstandelsen er blevet til himmelfart, og den velsignende Kristus rækker det nye liv til den velsignede.

En lille detalje. På Lucas Chranachs billede er det ikke brugen af korset som lanse eller våben, der modsvarer dødens og djævelens lanse, men derimod en søjle, ”lanse” af blod der står fra den korsfæstedes bryst og som vælder hen over den mand, der opfordrende peger på evangeliets side, for at ramme det fortvivlede, søgende menneske i hjertet. Blodsøjlen/lansen er et billede på nadveren, og Livet rækkes altså til den søgende på billedet såvel som den søgende menighed både i form af nadverens sakramente og i form af den himmelfarnes velsignelse. Denne detalje findes hverken på Titelbladet eller på kalkmaleriet i Snoldelev Kirke.

Adam og Eva er skildret ens på de tre billeder, men ser man nærmere på billedet af Moses, vil man kunne se forskelle, der igen tyder på, at mesteren for kalkmaleriet i Snoldelev Kirke snarere har haft Lucas Chranach som forlæg for sin skildring af Loven, end han har haft Titelbladet.

Hos Lucas Chranach står Moses i en gruppe med tre mænd. Han står vendt mod det truede menneskebarn med stentavlerne i den ene hånd, mens han peger på den hebræiske skrift med den anden. I Snoldelev Kirke er Moses afbilledet, ligeledes med stentavlerne i hænderne, og med sin broder Aron ved sin side. På Titelbladet, derimod, er hverken Aron eller de to andre mænd afbilledet. I stedet skildres Moses, der får overleveret stentavlerne med de ti bud af Gud Herren.

Lighederne mellem de tre billeder er større end forskellighederne. Der er ikke tvivl om, at det er det samme billede, der skildres af henholdsvis Lucas Chranach, Titelbladet og Kalkmaleriet i Snoldelev Kirke. Nemlig billedet af Synden, Loven og Døden på den visne grens side og billedet af Nåden, Evangeliet og Livet på den anden, den grønne grens side.

Billedet har været og er en sjælesørgerisk prædiken. Den har lydt og lyder til hver en betragter, som en opfordring til at holde sig til evangeliets side, således som den fortvivlede mand ved foden af træet opfordres til det, af den pegende sjælesørger.

Spørger man den dag i dag konfirmanden eller andre borgere fra Snoldelev om, hvad billedet viser, svares der uden tøven, at det viser Det onde stående overfor Det gode, og at det samtidigt er en opfordring til at holde sig til Det gode. Sagt med Paulus ord: Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. Rom 12,21

Nogle vil måske kalde dette for en udvandet tolkning af forholdet mellem lov og evangelium, andre vil, som jeg, høre kalkmaleriets tale til mennesker i år 2006, forklaret med egne og nye ord.