Kirken med den røde hat.
Når man kommer gående eller kørende ad Snoldelev Bygade mod øst, vil den opmærksomme iagttager opdage, at vestgavlen på Snoldelev Kirkes tårn ikke, som østgavlen og resten af kirken, er hvidkalket.
Der er mange, der i årenes løb har spurgt hvorfor, og mange, der synes, at gavlen, for en ordens og et syns skyld, burde kalkes hvid.
Årsagen til dette fænomen er, at kirkens tårn blev renoveret i 1878.
Østgavlen kunne nøjes med en reparering, mens vestgavlen blev genopbygget og alt indre træværk i tårnet fornyet. På dette tidspunkt har man altså, uvist af hvilken grund, besluttet, at lade tårnets vestgavl stå ukalket i munkestenenes røde farve.
Senere tiders menighedsråd har ikke ønsket at ændre på den beslutning, der efterhånden er historisk ( fordi den er over 100 år gammel) og grunden til, at kirken går under kælenavnet: kirken med den røde hat.
At tårnets østgavl er kalket hvid har endnu en forklaring, nemlig den, at Snoldelev Kirke, der som bekendt kan ses på meget lang afstand, også har fungeret som pejlemærke for skibe på Køge bugt.
Snoldelev Kirkes tårn er 21,20 meter højt og menes at være bygget omkring år 1500. Væsentligt af store limsten med en del munkesten foroven.
I øst og vest fik tårnet takkede gavle, prydet med smukke blændinger/murværksfordybninger (som på våbenhus og kirkens østgavl) og i nord et vindeltrappehus.
Fundamentet for tårnet er store, utilhugne granitsten.
