Kirkens to klokker.

Snoldelev Kirkes to klokker:
I Snoldelev Kirkes tårn hænger to gamle klokker.

1)Den ældste af disse to klokker er fra 1687 og skænket af kirkens daværende ejer, højesteretsdommer, justitsråd Wilhelm Mule. Det kan man ikke undgå at lægge mærke til, når man studerer de forskellige indskrifter på klokken.

På klokkelegemets ene side findes Mules våbenmærke samt ordene: "Wilhelm Mule hans kongl. Mayts. Justitz og Cancellie Raad og assessor udi dend høyeste Ret".

På klokkens anden side står der et smukt vers af Kingo, der fortæller lidt om klokkens opgave og funktion.
Hr. Mule har dog ment, at Kingos digt burde udvides med en sidste linje, der kunne fortælle om ophavsmand og giver.

Digtet lyder således:
Her hænger jeg, som skal til kirke eder kalde,
tunghørig sjæle, o står op og lader falde
alverdens syssel; går og hører Herrens røst.
Så ringer jeg for lig til sjæles trøst.
En mule kosted mig i denne efterhøst.Ao 1687. 

2)Den yngste af klokkerne er fra 1840. Her er der tale om genbrug, idet denne klokke er en omstøbning af en tidligere og oprindelig malmklokke fra 1389.

Kirkens tårn er først blevet opført omkring år 1500. I lidt over 100 år har malmklokken fra 1389 hængt i en klokkestabel på kirkegården, før den blev ført op på dens nuværende plads.