Kirketur fra Snoldelev. 2013
Søndag den 3. juni kl. 8.30 går årets kirketur til København. Vi begynder med at deltage i gudstjenesten i Rigshospitalets kirke. Efter en kop kirkekaffe vil sygehuspræst Henning Nabe-Nielsen fortælle om kirken på hospitalet. Turen fortsættes med middag på en restaurant i midtbyen.
Når alle er blevet mætte fortsætter vi med et besøg på Rosenborg Slot. Her vil vi få en guidet rundvisning.
Prisen for hele turen er 200,- kr. alt iberegnet. Tilmelding til kordegnekontoret eller sognepræst Karen Elise Nabe - Nielsen senest tirsdag den 28/5.
Karen Elise Nabe - Nielsen.
Sognetur til Rhinen og Hildegard af Bingen.
Program:
14. september. Dag 1:
Afrejse fra Snoldelev Kirke kl. 06.30 og fra Tune kl. 06.45. Med færge fra Rødby-Puttgarten kl. 9.15 til Tyskland. Frokost ved Lüneburger Heide og ankomst til hotellet i Düsseldorf omkring kl. 18.00. Middag på hotellet.
15. september. Dag 2:
Gudstjeneste i domkirken i Køln kl. 10.00 og efterfølgende rundvisning i kirken kl. 13.30 (med forbehold for hel eller delvis aflysning på grund af kirkelige handlinger). Herefter kører vi til Assmannshausen tæt på Rüdesheim.
Middag på hotellet. Værtinden er dansk.
16. september. Dag 3:
Om formiddagen besøg på kloster Eibingen, som ligger i vinmarkerne over Rüdesheim.
Rundvisning på klosteret og mulighed for div. indkøb i boghandel mm., inden vi skal se Rüdesheim Pfarrkirche, hvor Hildegards kiste fungerer som alter.
I den lille by Oestrich-Winkel vinsmagning i Brenatano-haus. Sidst på eftermiddagen sejler vi fra Rüdesheim til Assmannshausen. Middag på hotellet.
17. september. Dag 4:
Hele dagen er afsat til at opleve processionen i Rüdesheim. Der er fri adgang til at kigge, men der må forventes mange mennesker. Middag på hotellet om aftenen.
18. september. Dag 5:
Med færgen fra Rüdesheim til Bingen, hvor Hildegards andet kloster lå.
Videre til Disibodenberg, hvor ruinerne af Hildegards første kloster ligger. Så begynder hjemrejsen, med stop i Wartburg, hvor Luther oversatte Biblen til tysk.
Overnatning i Jena. Middag på hotellet.
19. september. Dag 6:
Fra Jena retur mod Danmark. Frokost på færgen fra Rostock kl. 15.00 fra Rostock og ankomst i Gedser kl. 17.00. Hjemkomst kl. ca. 19.00/19.15.
Med i prisen er: 4-Rundvisning på Klosteret, Eibingen Besøg i Pfarrkirche i Rüdesheim/Eibingen Sejltur på Rhinen fra Rüdesheim til Assmannshausen Pause ved Hildegards kloster i Disibodenberg Rundvisning på Wartburg Færge fra Rüdesheim til Bingen Vinsmagning i Brentanohaus Dansk rejseleder på hele rejsen Hovedhotel: Hotel Unter den Linden, Assmannshausen Rheinalle 1 D-65385 Rüdesheim-Assmannshausen Priser: Kr. 4.350,- pr. person i dobbeltværelse.
|