Fastelavn.

Fastelavn i Tune og Snoldelev.
Snoldelev og Tune sogne holder hvert år hver sin Fastelavnsgudstjeneste.
Indholdet er det samme, rammerne forskellige, fordi menigheden i Tune sogn rykker ned i Tune Menighedscenter for at holde gudstjeneste.
Vi kan nemlig ikke være i Tune Kirke den dag, da der deltager en små 200 personer i gudstjenesten og Tune kirke kun kan rumme 100. Snoldelev og Tune sogne holdt hver sin Fastelavnsgudstjeneste. I et par år var vi ude for at prinser og prinsesser måtte gå uforrettet og grædende hjem, fordi der ikke var plads til dem i kirken.


I Snoldelev sogn er kirken lidt større, og kl.13.00 kommer børn og voksne udklædte til fastelavnsgudstjenesten i Snoldelev kirke.
Gudstjenesten begynder traditionen tro med, at børn går op til alteret, mens organisten spiller, og menigheden synger: Kan du gætte, hvem jeg er? 

Når alle børn er genkendte, fortsættes gudstjenesten i børnehøjde, således at alle kan være med.
Både til at synge og til at lytte til den fortælling, der bliver fortalt.
Både til selv at bede en bøn til Gud, og til at modtage Guds velsignelse over det liv, som vi som mennesker får lov at leve på denne jord. 

Det liv, der har uendelige mange facetter og farvenuancer.
Det liv, der kan synes legende let, men også det liv, der kan være tungt at leve for såvel børn som voksne. 

Fastelavns søndag er dagen, hvor vi får lov at gøre vore drømme til virkelighed, men det er også den dag, hvor vi i kirken får at vide, at vi er velsignede af Gud selv.  Efter gudstjenesten er der tøndeslagning i Tune Menighedscenters have og i Sognegården med alt, hvad dertil hører.
Karen Elise Nabe- Nielsen.

Billeder, prædiken og hjemmelavet salme fra Fastelavn i Snoldelev og Tune sogne.

 

 Engle i flok
Snoldelev Sognegaard
Vores tidligere graver, Ann fra Tune, var udklædt som Fiona.  ...og her er det en Snoldelev borger, der har klædt sig ud som prinsesse.Digtet i Ribe og skrevet i Rom. Denne udklædning vandt årets pris.
  
De første mennesker, Adam og Eva klæder sig i figenblade, da de har spist af den forbudte frugt.
De bliver smidt ud af Edens have, men da Gud smider dem ud, får han alligevel medlidenhed med dem og klæder dem i skindkjortler, så de ikke fryser.
Gud klæder dem på til at leve i denne veden, på denne jord.

Tusinder af år går, og Adams og Evas børn længes efter at lege i den dejlige have. Nøgne og ubekymrede.

Og Gud ser dem, og Gud fyldes af den samme medlidenhed, som han havde med Adam og Eva, da de forlod haven.

Derfor beslutter Gud sig til at klæde sin egen søn i menneskets skikkelse. Så han kan hente Adams og Evas børn tilbage til haven.

Nede ved Jordanfloden lever en mand, der er underligt klædt på.
Johannes Døberen, hedder han.
Hans tøj er en kameluldskappe. Hans hår er langt og viltert, og folk er bange for ham.

Johannes døber.
Og Johannes prædiker.
Han råber, truer og siger:
en dag sender Gud sin søn, og når han kommer, vil han klæde jer af til skindet!
I kan bare vente jer!

En dag kommer Guds søn, Jesus gående ned til Johannes.
Jesus beder Johannes om at blive døbt.

Johannes er bange.
"Jamen, det er da dig, der skal døbe mig og ikke omvendt", siger han.
"Du er ren. Det er jeg jo ikke!"

Men Jesus gentager bare: "døb mig".
Og så tør Johannes ikke lade være, selv om han slet ikke kan finde ud af det hele nu.

Jesus vender jo op og ned på alle ting. Han klæder sig af, mens Johannes og alle de andre klæder sig på og ud.
Og han skælder ikke ud. Tværtimod. Så siger han: kom til mig, alle I, som er bange og som længes efter at være sammen med Gud i hans have. Og jeg vil lukke jer ind i haven.



Gud klæder sig ud som et rigtigt menneske. Derfor skal han også døbes som et rigtigt menneske.
Da Jesus står op af vandet åbner himlen sig. En due kommer dalende ned, inde fra haven.
Det er næsten som om, man kan se ind i Guds have.
Og Gud siger: dette er min søn. Ham elsker jeg.

Himlen åbnes. Haven åbnes.

Akkurat som himlen og haven åbnes, når vi mennesker bliver døbte.
Klædes af for Gud og klædes på af Gud.
I hans klæder.

Alle vi udklædte mennesker kan nu igen komme ind i Guds have.
Derfor leger vi sammen i kirken, som legede vi i haven.
I alle slags ud og forklædninger.

Jesus klæder os af, ja, men kun for at klæde os på og lade os lege i Guds varme have.
Nøgne og ubekymrede!

Billeder fra Fastelavnsgudstjenesten 2007 i Snoldelev.

Fastelavnsgudstjeneste i Snoldelev Kirke 2008.En fastelavnssalme.

Mel: Dejlig er den himmel blå.
Jeg er Tarzan stærk som få.
Jeg har lige lært at gå.
Jeg er Ninja. Jeg en bager.
Jeg en vagabond, så mager.
Alle er vi nu klædt ud,
kom og vær hos os, vor Gud!

Vi har drømme, store, små,
om at måtte himlen nå.
No´n vil gerne være seje,
andre som prinsesser neje.
Alle er vi nu klædt ud,
kom og vær hos os, vor Gud.

Bare jeg var kongesøn.
Bare jeg fik mer´ i løn.
Bare jeg var mere modig,
som en Robin Hood koldblodig.
Alle er vi nu klædt ud,
kom og vær hos os, vor Gud.

Bag min maske, i min seng
er jeg kun en lille dreng,
der er bange for at sove,
fantasierne bli´r grove.
Alle er vi nu klædt ud,
kom og vær hos os, vor Gud.

Bag min maske, indeni,
er jeg kun en lille pige,
der vil puttes, der vil varmes,
af en voksenhånd omarmes.
Alle er vi nu klædt ud,
kom og vær hos os, vor Gud.

Til den lille dreng og pige,
som vi gemmer indeni,
siger Gud: "Jeg holder af dig,
smid du bare masken fra dig.
Jeg kan li´ dig, som du er,
hvad behøver du så mer?"

Kære Gud, jeg takker Dig,
for at Du kan lide mig,
sådan som jeg er på bunden,
uden maske, for i grunden
er det svært at elske sig,
som man er. Jeg er jo mig.
1989