2012

 

25.juni 2012.
Gud svarede Moses: ” Jeg er den, jeg er!”
Anden Mosebog 3,14.
Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet.
Johannes´ Åbenbaring 21,6.

”Gud ”findes” ikke. Jeg tror på ham.” Skriver forfatteren Göran Tunström i romanen, Juleoratoriet.
Og han fortsætter: Den dag, Gud findes, har man gjort Gud til sin slave. Til sin besiddelse og ejendom.
”Har du fundet Jesus?”, spørger en handikappet veteran sarkastisk sin redningsmand, den naive og enfoldige Forest Gump i filmen af samme navn.
Og Forest Gump svarer:” Jeg vidste ikke, at han var blevet væk”.
Da Moses ved den brændende tornebusk spørger om Guds navn og væsen, svarer Gud: ”Jeg er den, jeg er!”
Jesus klæder ordet i kød, konkretiserer og siger: Jeg er vejen, sandheden og livet. Jeg er verdens lys. Jeg er døren.
Til sidst, i Johannes Åbenbaring, den sidste bog i Bibelen, smeltes alle Guds navne sammen i ordene: Jeg er alfa og omega, begyndelsen og enden.
Gud findes ikke. Nej, for Gud er.
Og Jesus bliver ikke væk. Nej, for Jesus er begyndelsen og enden.
Er der nogen, der bliver væk, da er det os mennesker.
Vi kan blive væk for Gud. Vi kan blive væk for hinanden og vi kan blive væk for os selv.
Vort liv kan blive lagt øde som en ørken, men også i ørkenen er Gud til stede.
Vort liv kan smuldre, som brødet, men også i brødet er Jesus hel, skønt delt.
Vor verden kan drukne i en stormflod af bekymringer og modgang. Men også i dødens vande er Jesus. Som livets vand.
Gud finder os. Han løfter os op og ud af dåbens hav og lover os: at han er den, der er vort alfa og omega. Vor begyndelse og vor ende.

Jeg har i mine levedage
haft mange store prøver på,
at du, min Gud, i fryd og plage
har ført mig; jeg bekende må,
du altid mig ved hånden fik,
når vandene til sjælen gik.
DDs 5,4

Sognepræst Karen Elise Nabe-Nielsen
Snoldelev.