17. december 2014
Jeg taler om din trofasthed og frelse; jeg tier ikke stille med din godhed og troskab i den store forsamling.
Salmernes Bog 40,11
Skam dig ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre.
Andet Timotheusbrev 1,8
Der er så meget, vi som mennesker kan skamme os over. Vi kan skamme os over alt det, vi dagligt gør forkert, og vi kan skamme os over alt det gode, vi ikke får gjort. Vi kan skamme os over os selv, og vi kan skamme os over hinanden. Vi kan skamme os over, at vi ikke er, som vi burde og skulle være. Ingen af os kan sige sig fri af skammen. Det hører ganske enkelt med til det at være menneske. At ingen af os lever uden synd, og ingen af os dør uden synd. Synden hænger ved os som en del af os. Og den synd bliver vi aldrig færdige med at skamme os over og bede om tilgivelse for. Den skam kan vi ikke selv, ved nok så mange bodsøvelser, frigøre os fra.

Det var dog forfærdeligt, siger den, der ikke kender til Jesus Kristus. Den frelser, der alene er Herrre over synd, skam og død. Som derfor kan og vil tage vor synd fra os og befri os fra al vor skam.
Om en uge skal vi alle endnu engang lytte til fortællingen om, at Herren over synd, skam og død kommer ned på jorden i skikkelse af et lille barn. Til påske lytter vi til fortællingen om at dette barn tager vor synd, vor skam og vor død med sig i graven. For derefter at stå op og befri os fra vor synd og skam med sin tilgivelse.

Om den Herre og Frelser skal vi tale og synge og fortælle. Uden skam. Igen og igen. I alle forsamlinger og på alle mulige måder. For at hvert et menneskebarn på denne jord må høre det gode budskab om, at synden, skammen og døden en gang for alle er besejret. At vi derfor er frie og frigjorte fra at være skamredne slaver. Frelste til at leve et himmelsk liv på denne jord.

Der er en himmelsk tone
i ordet: det Guds Lam,
til frelse, fred og sone
han bar vor synd og skam. DS 517,7

Sognepræst
Karen Elise Nabe-Nielsen
Snoldelev.