Pinse på Herrens Mark2.pinsedag den 28.maj 2012 kl.11.00.
Sted: Mosede Fort.
De seneste 10 år har kirkerne i Greve-Solrød provsti fejret pinse med en festlig fælles gudstjeneste - i år bliver ingen undtagelse. 2. pinsedag, mandag den 28. maj kl 11 sætter vi hinanden stævne på Mosede Fort.
Temaet for gudstjenesten er inspireret af den første pinse, hvor mennesker fra mange forskellige lande forsamlet. Da Helligånden kom til jorden, oplevede de forsamlede, at de med ét kunne forstå hinandens sprog, og derfra bredte kristendommen sig ud i hele verden. Derfor har gudstjenestens i år fået titlen ”Pinse på Herrens Mark – ud over alle grænser”.

Kl. 7.00 2. pinsedag 2012 stod jeg (Karen Elise N-N) på en bar mark ved Mosede Fort. Alene. Langsomt dukkede der folk op, som begyndte at sætte lydudstyr og telte op til dagens formål, Pinse på Herrens Mark. Solen stod allerede højt på himlen, og der blev den ved med at stå. Gudstjenesten formede sig som en friluftsgudstjeneste under de bedste vilkår.
Under gudstjenesten er der sat tid af til vandring mellem de opslåede telte. Alle havde fået pas udleveret, og passet blev stemplet ved ankomst til Irland, Nigeria, Rusland, Letland, Kina, Egypten, Cambodia, Honduras og Indien.

Snoldelev-Tune Pastorat havde fået Rusland, som sit land. Og teltet blev fra morgenstunden fyldt med russiske ikoner, en russisk bibel. Russiske kors, lavet af juniorkonfirmander. Ved ankomsten kunne man få lamineret små bogmærker med Fadervor på russisk. Det russiske flag. m.m.m.

Desuden kunne man få sig lidt sødt og så et lille glas Vodka. Køen var alenlang, og vi var nogle, der ikke nåede at smage på den russiske drik.

Efter gudstjenesten var teltene åbne en halv time mere, som man kunne nå at besøge de lande, som man ikke havde nået under gudstjenesten. Og så var vi en lille gruppe, der havde taget madpakke med og nød den i skyggen af birketræerne.
En dejlig dag og en dejlig gudstjeneste.

Tak til alle fra Snoldelev-Tune pastorat, der hjalp til og med. Tak til Inga og Erling, fordi I endnu engang sætter en hel dag af på at bespise den arbejdende del af befolkningen.
Nedenunder er der nogle lokale billeder fra dagen. Hvis man vil se flere, kan man linke til www.provstiet.dk
K.E. Nabe-Nielsen.