Krybbespil 2007

Krybbespillet forberedesForberedelser. Hele lørdagen, den 15/12 2007, var sat af til generalprøve med alle de børn, der skulle være med i krybbespillet. Lys og lydfolk fulgte nøje Jesper l. Lorentzens instruktion, og i konfirmandstuen var der frivillige til at sørge for kaffe, slik og pizzaer. Spændingen stiger langsomt før det krybbespil, som børnene har øvet på de sidste par måneder, løber af stabelen.
Konfirmanderne var igen i år de hyrder, der ikke forstår, hvorfor verden ser ud, som den gør.
Hyrderne på marken.
Endnu en gang var konfirmanderne de hyrder, der sidder ude på marken og beklager sig over, at verden endnu er den samme jammerdal. Hvor er Gud henne, spørger de, da englen kommer og fortæller dem, at han er hos dem, de har bare ikke fået øje på ham!
Engle daler ned i skjul. Kirken er fyldt til bristepunktet, og det kan være svært at få øje på de engle, der synger.

Og englene sang. De var bare ikke til at få øje på i første omgang, da kirken var fyldt til randen af mennesker, der var kommet for at følge barnets vej fra himmel til jord.