image

Krybbespilsbilleder

Hellig3konger

EngleneRomerske soldater
De hellige 3 KongerMariaRomerske soldater

 

For 18. gang vil børn fra Snoldelev og Tune sogne afslutte årets gang med et krybbespil i Snoldelev Kirke.
Børneklubbørn, juniorkonfirmander og konfirmander fra begge sogne deltager under ledelse af sognemedhjælper Jesper L. Lorentzen. Mange frivillige forældre hjælper til med at holde generalprøve eller med at sy eller kreere dragter til rollerne.
På selve dagen myldrer det med mennesker i kirken, som var vi i Betlehem, og det kan være svært at se og høre det hele i en kirke, der er bygget i det 11. århundrede. I mange år har lyd- og lysfolk frivilligt kæmpet med denne side af krybbespillet. Tre mand høj bruger en hel week-end på at få flest mulige til at se og høre, hvad Maria, Josef, engle og hyrder kan fortælle. Det bliver bedre og bedre år for år. Selv englesangen, der synges af de yngste, børneklubbørnene, kan høres.
Efter krybbespillet er der juletræsfest i sognegården, hvortil billetter kan købes.
Karen Elise Nabe-Nielsen.