Nyt navn?
Hvis I vil ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I selv ansøge om det på borger.dk. I kan som hovedregel få hinandens mellem- og efternavne. Indtil tre måneder efter vielsen er det gratis at få foretaget navneændring, hvis der er tale om et navnefællesskab. Et navnefællesskab betyder, at I vælger at få hinandens mellem- og efternavne.
Hvis man ønsker et andet efternavn, som ikke har tilknytning til den kommende ægtefælle, er der tale om en almindelig sagsbehandling, som koster et almindeligt gebyr. Det skal ligeledes foretages på borger.dk.